Få mest muligt ud af din boligadvokat

En boligadvokat er en jurist der har specialiseret sig i bolighandler. Han er derfor en mand man med fordel kan hyre når og hvis man overvejer at købe en ny bolig. Det er de færreste der har megen erfaring med boligkøb og forhandlinger. Samtidig er det ofte den største økonomiske handel de fleste mennesker indgår i deres liv. Der kan være mange penge og frustrationer ved at få hjælp fra starten. Bare det at der er lige mange mennesker på hver side af forhandlingsbordet skal ikke undervurderes. Sælger og ejendomsmægler på den ene side og så køber og boligadvokaten på den anden siden. Ren psykologisk skal det ikke undervurderes, når der skal forhandles om prisen og andre goder.

Husk de vigtige forbehold

Der er meget mere på spil når der skal købes en bolig. Det er vigtigt at de rigtige forbehold bliver nedskrevet i købsaftalen ellers kan det koste dig mange penge på den lange bane. Forstil dig at du opdager at der er en gammelvandskade og fordi du ikke har taget de nødvendige forbehold hænger du selv på regningen. Hvis du vælger først at få en boligadvokat når handlen er indgået, så husk som det mindste at sikre dig at handlen først er godkendt, når advokaten har læst og godkendt de forskellige dokumenter.

Tinglysning af skødet

Et andet stort område af en boligadvokats arbejde er tinglysning af skøde. Det er en god ide at få en boligadvokat til at udfærdige skødet og få det sendt til tinglysning. Det skyldes at hvis det ikke er korrekt udført, sender domstolen det retur og det vil tage længere tid at få det tinglyst. Juridisk set er boligen først din når skødet er tinglyst. Indtil da kan sælgers kreditorer i princippet tage pant i boligen, hvis han har en gæld. Det har ingen betydning at du allerede har overtaget boligen og er flyttet ind. 

I dag foregår tinglysning elektronisk og både køber og sælger underskriver med hjælp af NemID. Danmark var det første land i verden der valgte at overgå til elektronisk tinglysning. Det er ikke gratis at få skødet tinglyst. Det koster 1750 kr. i gebyr og derudover 0,6% af købssummen. Prisen er fast og kan ikke forhandles.

Indlæg oprettet 26

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen