Verdens måske fedeste cykelhjelm

Jaja, vi kender det allesammen. Og vi har allesammen et had/kærlighedsforhold til den på én eller anden måde. Den er irriterende at have på, om sommeren sveder man under den, og om vinteren fryser man, fordi man ikke har plads til en hue under den. Men den er livsnødvendig. Intet mindre faktisk. Og du har nærmest ingen undskyldninger for ikke at bruge den – det er i hvert fald ultimativt dumt, hvis du ikke gør. 

Hvis du bare én gang før har slået dit hoved en lille smule, så vil du aldrig køre uden den igen. Det tør jeg næsten love for – sådan har jeg det i hvert fald selv efter fire hjernerystelser i mit liv. Jeg synes heller ikke, den er smart, og den kan være upraktisk at have med, hvis man skal ud, men sådan er det. Den hænger sammen med cyklen. Ligesom sikkerhedsselen hænger sammen med bilen. Safety first, og sådan er det bare. 

Smartere end de fleste – og sikkerheden er i top

Nu er den her. Endelig! Den vi allesammen har ventet på, uden vi vidste det. Cykelhjelmen over dem alle. Hvis du ikke synes, det er fedt at køre med cykelhjem, er der naturligvis også de meget omtalte cykel airbags. Personligt er jeg mere til cykelhjelmen, omend den ikke er skide køn – men den slags er jeg heldigvis færdig med at bekymre mig om. 

Og nu kan du få en, der slår alle de andre cykelhjelme af banen på et splitsekund. Nutcase Vio hedder vidunderet, og det er en cykelhjelm i verdensklasse – tæt på i hvert fald. Den er anerledes og spændende, selvom du måske synes, den ved første øjekast ligner en hvilke som helst anden. Den nye hjelm kommer med lys. Ikke bare foran og bagpå, som vi har set før, men hele vejen rundt, langs nakken og ud langs siderne og foran. Det er ikke bare praktisk, når du cykler om aftenene, det øger også din synlighed og sikkerhed i trafikken, så det er ægte win win det her. 

Derudover har de nye hjelme MIPS, der er en ekstra god beskyttelse. Det sørger nemlig for, at du ikke får hjernerystelse, hvis du skulle være så uheldigt at slå hovedet mod jorden. Det er en funktion der gør, at hjelmen roterer med hovedet og arbejder på selve slaget på en måde, der gør, at du undgår hjernerystelse (og andre skader), hvis du rammer jorden. 

 

Indlæg oprettet 26

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen